Case Minitech's OB vogn

Luminex gør liveproduktioner til en leg

Netværksløsning fra Luminex gør liveproduktioner til en leg

Minitech har bygget deres OB-vogn (Outside Broadcast) med fleksibelt og brugervenligt udstyr fra Luminex og StageSmarts, som er garant for sikkerheden ved liveproduktioner.


OB-vognen er produktionsenheden, der kommer med den samlede teknikpakke, når der skal afvikles outdoor broadcasting fra haller, sportsarenaer, Marathons, motorløb, tv-shows, festivaler og meget mere. Med netværksløsningen fra Luminex og strømforsyningen fra StageSmarts som del af teknikpakken får teknikeren ro i maven, når han afvikler liveproduktioner med meget på spil.

 

Da Minitech, som udlejer videorelateret udstyr, OB-vogne og studiefaciliteter, skulle bygge deres nyeste OB-vogn, faldt valget på en netværksløsning fra Luminex og strømforsyning fra StageSmarts. Og det var det helt rigtige valg, fortæller Rasmus Lund Paulsen, som er tekniker på TV-produktioner og tidligere ansat hos Minitech. Han har været med i opbygningsfasen og testet produkterne til liveproduktioner:
– Skulle jeg bygge en OB-vogn igen, ville jeg vælge præcis de samme løsninger. Luminex er fleksibelt og nemt at programmere, og begge produkter har en indbygget sikkerhed, som er afgørende vigtig i liveproduktioner, hvor der er mange penge på spil, hvis netværket bryder sammen.

Minitech har indkøbt 10 netværksswitche til OB-vognen i forskellige størrelser med forskelligt antal porte, og med Luminex har de fået en løsning, som kan koble switchene sammen. Switchene er placeret forskellige steder i OB-vognen, hvor de er bundet sammen af en fiberring, som gør, at de hænger sammen, så selvom et af kablerne i fiberen knækker, har switchene stadig forbindelse til hinanden.

– Vi var netop på jagt efter en løsning, der kunne binde netværksswitche sammen. For det er afgørende, når vi laver live tv, at der er redundans, så hvis der er et kabel, der går i stykker, går signalerne bare en anden vej, fortæller Rasmus Lund Paulsen.

Fiber giver fleksibilitet

Minitech har tidligere bygget OB-vogne, hvor man har sat fx 4-5 switches op til at styre audio, video, internet mv., og det krævede, at man trak kabler mellem switchene og udstyret. Erstatter man kabler med fiber, gør det både vognen mere stabil og teknikerens liv lettere:  
– Hvis 80 kabler skal trækkes fra den ene til den anden ende, er det problematisk i forhold til vægt. Med Luminex var det fantastisk, at jeg ikke skulle trække de tunge kabler. Jeg kunne bare sætte switchene de steder, hvor vi har brug for dem, og så kunne jeg trække en fiber og et minimum af kabler, som bare skulle fra produktet og ned i nærmeste switch, og så var alle switchene bundet sammen, fortæller Rasmus Lund Paulsen.

 

Luminex-switchen er et Kinderæg

Netværksløsningen fra Luminex gør det muligt at blande video, audio og internet i én switch. Hvor man normalt har forskellige switche til video, audio og internet, kan man med Luminex-løsningen blande Dante Audio, der kører over netværk, med tekniknetværk, hvor man styrer alle enheder i OB-vognen, samtidig med at man kan lave almindeligt internet til brugerne i vognen.

– Man bygger normalt en OB-vogn med et rack i den ende ende, her kan der være blandet video- og audioprodukter og netværk til andre. Men det er fedt, at man med Luminex kan putte dem i den samme switch, siger Rasmus Lund Paulsen.

Men en ting er infrastrukturen. Man sætter også grej ind i studiet eller på fx håndboldbanen, når man afvikler liveproduktioner, ligesom man har switche på tv-settet, og det er forbundet med en simpel fiber, som har kontakt til OB-vognen, fortæller Rasmus Lund Paulsen:
– Vi har også været fleksible på tv-settet, for vi har kunnet give en redaktør internet på et stik, koble videoprodukter på et andet, på et tredje stik har vi kunnet hente lyd fra scenen eller Front of House, og på et fjerde har vi kunnet forbinde intercom i OB-vognen med tv-settet. Det er ekstremt fleksibelt, at vi kan trække en enkelt fiber ind, og så kan vi alle de her ting på én switch.

Brugervenligt software, som gør fejlfinding nemt

Det er lige til at opsætte switchene med det software, der følger med Luminex. Ja, ifølge Rasmus Lund Paulsen er det så nemt, at en tv-tekniker, der ikke er IT-uddannet, kan sætte det op, programmere det og ændre det:
– Med andre switch-typer skal man kode det til det, som man her bare kan gøre med et tryk. Man installerer ganske enkelt softwaren på sin computer, og så kan man styre alle switchene derfra.

Der er altså gode grunde til, at Luminex´ software hedder ”Areneo” efter edderkoppen, som har mange arme.

Softwaren fra Luminex kan overvåge trafikken mellem switchene og sikre, at alt bliver sendt rigtigt. Det gør det nemt for teknikerne at se, hvor der er fejl og rette op.

Switchene er bygget, så VLAN har forskellige farver både i softwaren og ved stikket på hardwaren, hvor der sidder en lysdiode. Det gør det nemt at kommunikere: Teknikeren kan fx sige til en lydmand, at han skal sætte udstyr til i det blå stik.

– De brugere, der sidder i vognen, skal ikke mærke alt det her – produkterne skal bare virke. Og det er nemt for teknikerne at opfylde deres behov med de værktøjer, som følger med Luminex og Areneo, udtaler Rasmus Lund Paulsen.

Hvis man ikke bruger softwaren til at styre switchen med, kan man koble en PC på og styre switchen direkte via dens IP-adresse.

– Her adskiller Luminex sig også fra andre netværksswitche, hvor man skal programmere. Det er endnu en feature, der gør, at jeg har nemt ved at betjene det, udtaler Rasmus Lund Paulsen.

Nemt at håndtere komplekse netværk med Luminex

Gobo, som laver lyssætning og leverer lysudstyr til eventbranchen og museumsverdenen, er forhandler af Luminex og har leveret løsningen til Minitech. De har ydet en unik support, fortæller Rasmus Lund Paulsen:
– Vi har fået en fantastisk service hos Jens Holm og co. De har været proaktive i hele processen med opbygningen af OB-vognen. Vi har fået mails fra Jens Holm med updates om ny software for switchene, så vi hele tiden har været på forkant og kunnet korrigere for fejl.

Luminex er den perfekte løsning til at håndtere store komplekse netværk for ikke-specialister, fortæller Jens Holm, som er produktansvarlig hos Gobo:
– Man kan godt blande lyd, lys og video i én switch, eller i det samme netværk, men det koster en formue og kræver netværksspecialister. Med Luminex er det muligt for teknikere uden it-baggrund at blande det i én switch. Jeg ser ingen produkter på markedet, der er lige så nemme og fleksible at betjene for ikke-specialister som Luminex.

Ifølge Jens Holm har Luminex været begrænset af at køre på 1 GB. Derfor glæder han sig over, at de nye 10 GB-switches er på markedet efter sommeren 2022.

Sikker strømforsyning med StageSmarts

Gobo har også leveret strømforsyning fra StageSmarts til OB-vognen.

StageSmarts er en færdigbygget eltavle, der er lige til at sætte i et rack i OB-vognen. Normalt bygger man komponenter ind i en eltavle, men det fylder meget. Med StageSmarts får man en kompakt, monterbar og sikker strømforsyning.

Eltavlen er indbygget med kombirelæer med både en sikring og en hpfi-afbryder ved hver udgang. Det forhindrer, at der er en gruppe sikringer, der slukker, og dermed slukker hele vognen, hvilket er en katastrofe for en liveproduktion.
 

På et display på eltavlen kan man aflæse strømforbruget. For hver gruppe er der en lysdiode, der fortæller, hvor meget strøm man bruger: Hvis man er tæt på at sprænge sikringen, er den rød, hvis man nærmer sig, er den orange, og hvis alt er OK, er den grøn.

Det giver en sikkerhed for produktionen, fortæller Rasmus Lund Paulsen:
– Man får ro i maven, fordi man tydeligt kan se, om der er for lidt spænding, på festivaler fx er der ikke altid super god strømforsyning, men her kan jeg hurtigt sikre mig, at jeg har det strøm, jeg skal bruge. Det er nemt at overskue hele mit netværk på en gang, og det kan ikke overvurderes, når man afvikler liveproduktioner, hvor det skal gå stærkt.

Minitech's nye OB-vogne – bliver med samme udstyr fra Luminex og StageSmarts.

Faktaboks

Faktaboks

Luminex Network Intelligence udvikler, designer og producerer alle deres produkter i Belgien. Det belgiske brand har i snart 20 år leveret datadistributionsudstyr til AV-teknikere, som med produkterne fra Luminex selv kan designe, opsætte og bruge store konvergerede AV- netværk til lys-, lyd- og videoproduktioner uden særlige IT-kundskaber. Deres plug-and-play GigaCore-switches er forudkonfigurerede til at transportere alle almindeligt anvendte lys- og lydprotokoller.

StageSmarts bliver udviklet og produceret i Sverige. Det svenske brand har siden 2015 leveret intelligent strømdistribution til lys-, lyd- og videosystemer til underholdningsindustrien.

Som de eneste på markedet har StageSmarts udviklet et system, hvor der sidder målinger på alle deres output, så man ved hjælp af en webbrowser kan aflæse forbrug på de enkelte kanaler i realtid. StageSmarts beskytter, bedre end andre systemer, udstyret mod overspænding, da enheden afbrydes, hvis spændingerne når kritiske værdier, eller nullen forsvinder. Derudover benytter StageSmarts hydraulisk-magnetiske afbrydere. Dette betyder, at systemet kan håndtere peaks, som kommer, når man tænder for udstyret, uden at slå sikringerne fra.

Luminex og Stagesmarts

Luminex og Stagesmarts

Luminex og Stagesmarts

Netværksløsningen består af flere modeller: Luminex GigaCore 10, GigaCore 26i, GigaCore 16XT, versioner med og uden POE. Til længere strækninger benyttes single-mode fiber. Konfiguration og overvågning via Luminex Araneo.  www.luminex.be

Strømforsyningen består af StageSmarts C24 PDU med mulighed for ekstern overvågning via browser interface. www.stagesmarts.com

For mere information om vores 'network swithces' mm. kontakt Jens Holm