Vejen Kunstmuseum
Montrebelysning får stentøjsglasuren til at spille
Under processen med at tegne montre til Vejen Kunstmuseum, vidste udstillingsarkitekt og designer Mads Kjædegaard præcis hvilket lys, han ville have i montrerne. I sin jagt på den perfekte lampe stødte han på den lille diskrete spot fra Ljusdesign:
– Jeg var på udkig efter en spot, der var så diskret som muligt. Jeg arbejder ud fra, at det er artefakterne, det handler om, mit design skal ikke pege på mig, men i det her tilfælde præsentere keramikken. Det levede lampen fra Ljusdesign op til, fortæller Mads Kjædegaard.
Vejen Kunstmuseum huser en enestående samling af dansk symbolisme og art nouveau fra tiden omkring år 1900.
Museet blev grundlagt i 1924 som ramme om billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsens livsværk. Igennem de sidste 20 år er samlingen mangedoblet omkring Niels Hansen Jacobsen, hans samtidige og med særligt fokus på de kvindelige kunstnere, keramikken og de grundtvigianske kunstnere. Gradvist har museet opbygget en samling, der perspektiverer hans plads som medgrundlægger af den danske stentøjshistorie – den højtbrændte keramik, som han lærte at kende i Paris. Der er derfor nu også en fin samling af fransk keramik fra tiden omkring 1900.
Gobo og Ljusdesign
Gobo er distributør af Ljusdesign i store dele af Europa. Ljusdesign har i mere end 30 år leveret montrebelysning i høj kvalitet til museer verden over. De har taget kvaliteterne ved teaterspots og lavet miniatureudgaver, som gør dem optimale til at styrke storytelling på udstillinger.
Læs meget mere her, i den komplette artikel om Vejen Kunstmuseum.
Kontakt os og hør mere
Vi vil rigtig gerne fortælle flere detaljer om løsningen.
Kontakt os, og hør mere om, hvordan vi også kan hjælpe dig.