Stockholm Stadsteater

Nu kan Romeo råbe Julie op på Stockholm Stadsteater


Når Stockholm Stadsteater igen slår dørene op for publikum, er det slut med lamper, som forstyrrer forestillingerne. Nye lamper fra Prolights har reduceret larmen til glæde for gæster, scenekunstnere og ansatte.

Det er intensiteten og nærværet, der er teatrets magi. Men den magi er svær at fastholde, når teaterlamperne larmer i baggrunden. Det har de nye Prolights Ra 3000Profile løst. Og det er de glade for på teatret ved Sergels Torg.

– På Stockholm Stadsteater har vi 6-7 forskelige shows i løbet af ugen, der spænder fra musicals over rockkoncerter til teaterforestillinger – og lamperne skulle fungere til det hele. Udfordringen var at finde nogle lamper, som var tilstrækkeligt kraftfulde, men som ikke larmede. Det har vi fået med lamperne fra Prolights, fortæller Tobias Jaeger, lystekniker på Stockholm Stadsteater.

Kunde:
Stadsteatern Stockholm
Opgave:
Spots med varme toner til teatrets hovedscene
Løsning:
Prolights Ra 3000Profile

Intenst og farvemættet lys

I dag er de gamle halogen-lamper udskiftet med LED-lamper, og belysningsriggen over teatrets hovedscene udgøres blandt andet af 45 Prolights Ra 3000Profile-enheder, leveret af Gobo, som forhandler det italienske brand.

På Stockholm Stadsteater er man gået efter et naturligt lys med varme toner, selvom det giver et mindre output: – Der er nogen, der foretrækker det kolde, kraftfulde lys, men vi gik efter de varme toner, som giver et mindre output, men dermed også et mere naturligt lys. Det er vigtigt på en teaterscene, hvor skuespillernes mimik skal stå så klart frem som muligt, fortæller Tobias Jaeger og uddyber: – For et teater er lyskvaliteten afgørende vigtig. Vi vægtede et intenst og farvemættet lys snarere end et kraftfuldt lys. Og det fik vi med Prolights' lamper.
 

Gobo vandt lysduel

Gobo, som har hovedsæde i Danmark og en afdeling i Sverige, og som er distributør af en række stærke europæiske brands, vandt i december 2019 sammen med fire andre distributører en rammeaftale om at levere lysudstyr til Stockholm Stadsteater over en treårig periode.

I marts 2020 inviterede teatret de 5 distributører til en test-konkurrence, en såkaldt shoot-out, hvor de forskellige løsninger blev målt op mod hinanden. Det blev Gobo som vandt lys-duellen med Prolights Ra 3000Profile.

Læs meget mere her, i den komplette beskrivelse af casen om Stockholm Stadsteatern.
 
 
 

Kontakt os og hør mere


Vi vil rigtig gerne fortælle flere detaljer om løsningen.
Kontakt os, og hør mere om, hvordan vi også kan hjælpe dig.